| |
 |
Sidste nyt fra Bøgeskoven |
|
<< Tilbage til oversigten
08-08-2010 | 14:40:29
Spritkørsel - lad være!
Danmarks Smukkeste Festival lakker mod enden. Søndag er farveldag for mange smukke gæster, og de godt pakkede parkeringspladser vidner om, at mange har taget bilen til festivallen i år.
Men promillen skal ned, inden du sætter dig bag rettet. Danmarks Smukkeste Festival tager skarpt afstand fra spritkørsel og samarbejder tæt med Østjyllands Politi om at forhindre den uheldige cocktail - bilkørsel og alkohol.
Politikommissær ved Skanderborg Politi Merethe Olesen advarer alle, der overvejer at tage chancen: - Færdselspolitiet er kommanderet talstærkt ud, og de tjekker så mange som overhovedet muligt både søndag og mandag. Og de står ved selv de mindste skovveje.
Ved den store parkeringsplads ved Vrold, kan du få taget en vejledende alkotest, inden du sætter dig bag rettet. Men som alle alkotests, hvor du puster i et apparat, kan du ikke være 100 procent sikker på, at du kan køre - det kan kun en blodprøve afgøre, pointerer parkeringsformand Jan Pedersen:
- Testen er vejledende, ligesom politiets tests er det. Men det er sikkert, at politiet er massivt til stede fra i aften (søndag.red) og imorgen også, siger han.
Så lad bilen stå, hvis du har drukket.
Fotograf: Tina Lee
Journalist: Bjørn Kock Sørensen
<< Tilbage til oversigten
|
|
|
|
|
|