Sidste nyt fra Bøgeskoven


<< Tilbage til oversigten
 
04-08-2010 | 15:21:16
Team Cocio & Bajer smed sejren væk
 

 
Det så længe ud som om de unge vejlensere fra Team Cocio & Bajer skulle blive årets vindere af turneringen Danmarks Smukkeste Ølbowling. De første fire kampe blev vundet uden problemer, men i finalen var de oppe imod de meget stærke spillere fra Grøn Øl og tabte 5-3.

- Det var ellers en lige kamp frem til 2-2, men så løb vi ind i problemer, fortæller Ebbe Delfs fra Cocio & Bajer. Hans makker Kasper Svold havde problemer med at holde øllene nede i maven, og selv om dommeren havde givet tilladelse til, at han måtte gå om bagved og brække sig, blev det gode spil slået i stykker.

- Vores modstandere skal ellers roses for deres fair spil. Da jeg var allermest presset, kom én af dem over og drak resten af min øl og gav mig en vand i stedet. Det viser virkelig, at det er en gentlemansport, siger Kasper som sammen med Ebbe modtog en kasse øl og to t-shirts i præmie fra turneringssponsor Royal Unibrew.

Og hvordan gik det så med vinderne fra sidste år, Team Hoffenheim? Ja, de tabte deres allerførste kamp, og så var turneringen overstået for deres vedkommende.
- Vores træningslejr mandag og tirsdag lå nok for tæt på turneringen, og vi var svækket af tømmermænd. Og så blev regnvejret en afgørende faktor. Vores modstandere var fra Rønnede, hvor det angiveligt regner næsten hver dag, så de var bedre forberedt på den våde bane, undskylder Ulrik, men lover, at de selvfølgelig stiller op igen til næste års turnering.
- Så tager vi sgu på træningslejr i Rønnede, erklærer Mark.

 
Fotograf: Morten Andersen
 
Journalist: Anne Marie Marboe
 
<< Tilbage til oversigten
 
 
 


 

 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK