| |
 |
Sidste nyt fra Bøgeskoven |
|
<< Tilbage til oversigten
07-08-2009 | 15:38:39
2009 er cider-år
Der blev drukket mange cidere i år 2008. Men i år er der blevet drukket endnu flere.
Der har været så stor efterspørgsel på de alkoholiske cider-drikke, at den sidste kolde cider blev drukket fredag - og det selvom der er blevet købt væsentligt flere end sidste år.
Men festivalen har heldigvis afværget den potentielle drikkevare-katastrofe, og har skaffet flere.
På Beach Bar ved Søbadet kan bartender Troels Kirkeskov bekræfte ciderens popularitet.
- Når solen skinner, som den har gjort de sidste to dage, sælger vi rigtig mange, fortæller han.
Især festivalens kvindelige gæster er glade for ciderens tilbagevenden til festivalens mange barer.
- Jeg kan ikke lide øl, så det er sådan set det eneste jeg drikker, fortæller Nina Wælger fra Århus. Heldigvis kan alle – piger såvel som drenge – igen nyde en kold cider under bøgetræerne.
Fotograf: Allan Henriksen
Journalist: Ninna Sloth
<< Tilbage til oversigten
|
|
|
|
|
|