Du tilføjer bands til dit program, ved at klikke 'erne frem i de små firkanter ud for hvert band i programmet. - Tryk herefter på print et program...
|
|
SHOTGUN REVOLUTION
Søndag d. 12. august 2012 - Kl. 16:45
”…klassisk hård rock med en stålsat determination og et aftræk, som kan sende de fleste konkurrenter hjem til moar, før man kan nå at sige 'son of a bitch!'.” Karakteristikken af Shotgun Revolutions musik er signeret BTs Steffen Jungersen – og ordene faldt i april i år, hvor bandets andet album ”The Legacy Of Childhood Dreams” fik hele fem stjerner med på vejen. Shotgun Revolution blev dannet i 2007 og var i 2009 med blandt de 24 bands KarriereKanonen det år sendte rundt i Danmark. Her blev bandet bl.a. introduceret med disse ord: ”Med et tungt ladt arsenal af guitarsoloer, stærke riffs og ’fod-på-monitor’-attitude, er Shotgun Revolution klar til at lade dig glemme hverdagens grå tristesse.” De flotte ord kunne bandet også fint leve op til på debutalbummet ”Join The Revolution”, der udkom i august 2010. En lokalavis skrev engang om Shotgun Revolution at de: ”minder om Guns’n’Roses – de er bare lidt federe”. Check selv når den tunge kvintet her vil gøre deres for at give os alle en lidt federe søndag i skoven. Shotgun Revolution er: Ditlev Ulriksen (vokal), Martin Frank (guitar), Henrik Berger (guitar), Michael V. Carlsen (bas) og Kasper Lund (trommer).
Web: Tryk her for mere information
|