Du tilføjer bands til dit program, ved at klikke 'erne frem i de små firkanter ud for hvert band i programmet. - Tryk herefter på print et program...
|
|
TAK ROCK!'S UDVALGTE
Torsdag d. 9. august 2012 - Kl. 15:30
Danmarks Smukkeste Festival har igennem mange år støttet vækstlaget, både ved at præsentere en lang række up coming artister på selve festivalprogrammet og ved at afvikle talentkonkurrencen Starfighters. I erkendelse af, at hele begrebet ”talentkonkurrence” efterhånden er devalueret og ikke længere tiltrækker det mest oplagte talent – men at massevis af bands og solister stadig og mest af alt har brug for en scene at optræde på og et publikum at spille for, etablerede vi i 2011 Live Camp. En pre-camp til Danmarks Smukkeste Festival, hvor vi præsenterer vores publikum for en lang række navne fra vækstlaget, der får en god scene at spille på og nogle gode forhold at spille under.
Vores ambition er at gøre Live Camp til stedet hvor vi ser de mest spændende navne fra vækstlaget – alle udvalgt og præsenteret af en lang række forskellige branchepersonligheder og talentinitiativer der hver især har fingeren på pulsen. Hver af de optrædende har således en ”mentor” bag sig, som giver sine udvalgte de bedste anbefalinger og ønsker med på vejen. Blandt mentorerne finder man vores gode samarbejdspartnere fra Royal Unibrew, der selv kører et stort talentprogram under overskriften ”Tak Rock”. Folkene bag Tak Rock er blandt gæsterne til Live Camp – og herfra vælger de et band eller en solist fra Live Camp til at optræde her i P3 Teltet som netop ”Tak Rocks Udvalgte”.
Se meget mere om Live Camp og de enkelte deltagere på programmet for søndag, mandag og tirsdag…
Link: http://royalbeer.tv/
Web: Tryk her for mere information
|