Du tilføjer bands til dit program, ved at klikke 'erne frem i de små firkanter ud for hvert band i programmet. - Tryk herefter på print et program...
|
|
LYHNE AND THE MOJO MACHINE
Onsdag d. 8. august 2012 - Kl. 16:45
Med piano-manden og sangeren Anders Lyhne som kyndig guide og indpisker tager Mojo-maskinen dig her med på tur til den musikalske smeltedigel, vi kender som New Orleans. Anders Lyhne er rundet af den samme sump som kollega Esben Just: stedet, hvor de musikalske ingredienser hedder sådan noget som funk, blues, cajun, gospel og tex mex, der skal blandes og koge meget længe og meget intenst, før retten får den helt rigtige smag. Anders Lyhne har mangeårig erfaring både som solist og bandmusiker – og sammen med Mojo Machine tog han i foråret 2011 på træningslejr i New Orleans med indlagt gig på Bourbon Street. Inspirationerne herfra er nu omsat i nye svedige sange, der her serveres med ekstra saft i anslaget fra trommeslageren Kristian Djernes og bassisten Jesper Bang Pedersen.
Web: Tryk her for mere information
|