Du tilføjer bands til dit program, ved at klikke 'erne frem i de små firkanter ud for hvert band i programmet. - Tryk herefter på print et program...
|
|
QUEEN MACHINE
Fredag d. 10. august 2012 - Kl. 21:30
”Hvorfor findes der ikke flere bands, som spiller musik af Queen? Svaret er lige så enkelt som spørgsmålet. Fordi der kun fandtes én Freddie Mercury… og fordi en troværdig, ærlig og helstøbt genskabelse af Queens musik er en ærefrygtindgydende opgave, som langt de fleste bands knækker guitarhalsen på. Alt dette laves der nu om på med Bjarke Baisner Laursen og resten af Queen Machines indtog i Queen magiske verden af musik, performance og energi.” Det er mere end 20 år siden de originale Queen mistede deres på alle måder unikke forsanger Freddie Mercury (der døde i 1991) – og det siger lidt om sangenes og bandets langtidsholdbarhed, at man også her i 2012 kan give koncerter landet over som coverband med kun Queen-sange på repertoiret. Queen Machine gør deres for at holde musikken og sangene fra et af verdens allerstørste bands i live – og som man kan læse ud af det indledende citat (der stammer fra deres egen pressemeddelelse), skal vi her møde et band der tør prøve kræfter med både de store armbevægelselser og den højloftede musik fra originalerne. Check selv, om Queen Machine holder, hvad de lover – sangene kender du helt sikkert…
Web: Tryk her for mere information
|