Du tilføjer bands til dit program, ved at klikke 'erne frem i de små firkanter ud for hvert band i programmet. - Tryk herefter på print et program...
|
|
THE ECLECTIC MONIKER
Torsdag d. 9. august 2012 - Kl. 17:00
”The Eclectic Moniker gav fredag aften et overbevisende bud på nye flugtlinjer for den alternative rock. I en farverig og humørbombastisk performance spankulerede det otte mand store band ind i publikums hjerter og hjerner – ledsaget af morsomme og smukt usædvanlige guitarskalaer, overraskende skift i rytme og retning og en velgennemtænkt sammensætning af elektronik og instrumentering.” (Soundvenue, 5 stjernet koncertanmeldelse). The Eclectic Moniker var i 2011 blandt årets tre vindere af talentsatsningen KarriereKanonen – og dommerne talte ved kåringen om et band der var ”indbydende i al deres magt og vælde med de 9 medlemmer og en forfriskende calypso-style.” Gaffa havde The Eclectic Moniker på deres ”De bliver store i 2012” liste, hvor de beskrev bandets styrke som ” en original blanding af lettere eksperimenterende rock og afrikansk og sydamerikansk musik, skiftevis feststemt og med melankolske undertoner, opfindsomme guitarfigurer og en solid, vidtrækkende vokal fra Frederik Vedersø.” Debutsinglen ”Easter Island” var Ugens Uundgåelige på P3 i februar – og et helt album fra The Eclectic Moniker skulle gerne være på gaden, før de spreder deres smittende rytmer og positive vibrationer her i skoven. Smukfest er her fra 2012 glade for at være partner i KarriereKanonen - og vil i år og fremover præsentere sidste års vindere i P3 Teltet, mens årets aktuelle vindere kan opleves på Live Camp. KarriereKanonen er et unikt bud på talentudvikling, der skabes i samarbejde mellem P3, Koda, Bandakademiet og Danmarks Smukkeste Festival.
Web: Tryk her for mere information
|