Du tilføjer bands til dit program, ved at klikke 'erne frem i de små firkanter ud for hvert band i programmet. - Tryk herefter på print et program...
|
|
TV-2
Søndag d. 12. august 2012 - Kl. 22:15
”Det var helvedes flot!” Så enkelt kan en koncert opsummeres. Koncerten var med TV-2. Opsummenten (!&?) hed Steffen Jungersen. Avisen hed BT. Antallet af stjerner var 5! Byen var Greve - og det skete alt sammen i marts 2011, hvor TV-2 var Danmark rundt ovenpå udgivelsen af albummet ”Showtime”. TV-2 gæstede Danmarks Smukkeste Festival første gang i 1981 (hvor arrangementet dog gik under navnet Skanderborg Festival). Bandet stillede i skoven med det fulde udtræk af persienner, hawaiskjorteklædte musikere og sange som ”Boligblok A”, ”Ib René, Cairo” og det langtidsholdbare titelnummer, der alle var hentet fra samme års debutalbum ”Fantastiske Toyota”, der skulle vise sig at være hjørnesten i en af de fineste og flotteste karrierer i dansk musik. Også dengang i 1981 var det med Steffen Brandt som forsanger og sangskriver, Hans Erik Lerchenfeldt på den elektrisk forstærkede el-guitar, Georg Olesen på bas og Sven Gaul på tromme – præcis de samme fire, der den dag i dag udgør kernen i TV-2. Ganske imponerende – eller som de skrev i en 2011-koncertanmeldelse i Nordjyske: ”De fire har trods alt spillet sammen siden midten af 70'erne - uden at man kan spore så meget som tilløb til metaltræthed!” I årenes løb er det blevet til 18 studiealbums, nogle live-udgivelser og et par opsamlinger (tilsammen solgt i et par millioner eksemplarer) og dermed et sangkatalog, der rummer nogle af de største danske hits gennem tiderne. I 2007 var Steffen Brandt (som ophavsmand til TV-2s sange) tilmed den allermest spillede danske komponist på de hjemlige radiostationer og sagde i den anledning: ”Jeg er på bandets vegne glad for tilliden. Det er da et ekstra incitament til at blive ved med at gøre os umage!” Vi glæder os i hvert fald til at have TV-2 tilbage i skoven og til at nyde herre-kvartettens ganske særlige evne til at have en forrygende fest kørende med publikum. For fest vil der med noget, der ligner statsgaranti, blive denne lækre lørdag aften, hvor TV-2 spiller deres sidste koncert på dette års sommerturne.
Web: Tryk her for mere information
|