Du tilføjer bands til dit program, ved at klikke 'erne frem i de små firkanter ud for hvert band i programmet. - Tryk herefter på print et program...
|
|
CLEMENS
Onsdag d. 8. august 2012 - Kl. 21:00
”Jeg elsker at rappe – jeg har viet mit liv til at rappe, siden jeg var ni år gammel, og jeg er 32 nu, så det må være mere end to tredjedele af mit liv. Og netop fordi jeg har gjort det så meget, kan det let blive en boks, man bliver smidt i – og med det her album her jeg både i forhold til musikgenrer og i forhold til mit eget udryk ønsket at vise folk, at jeg gør lige præcis, hvad jeg har lyst til.” Ordene faldt fra Clemens i forbindelse med udgivelsen af hans ottende studiealbum ”Ingen kender dagen”. Det kom på gaden i marts og rummede bl.a. aktuelle Clemens-hits som ”Champion” (med Jon Nørgaard - nomineret til DK Prisen ved Danish DJ Awards 2012) og ”Fuck Hvor Er Det Fedt (At Være Hip Hop´er), lavet i samarbejde med Kato. Clemens er i dag en af de virkelige veteraner på den danske Hip Hop scene. Han startede som DJ på en ungdomsklub i hjembyen Sønderborg. Med den lokale rapper L. Ron Harald som nestor begyndte Clemens at rappe og blev i 1993 nummer 2 ved DM i Rap. Den unge Clemens var i den grad en vred ung mand i mig-mod-verden kategorien – og levede fint op til selvskabte aliaser som ”Den lyriske 9 millimeter” eller ”Don Clemenza”. I 1997 kom debutalbummet ”Regnskabets Time”. Et så heftigt og gennemført debutalbum, at der ingen ende var på roserne til den unge rapper. Her i 2012 og altså 20 år inde i rap-karrieren kommer så album nummer 8 – som endnu en station på den markante ordmagers rejse i dansk musik, hvor Clemens også undervejs har været involveret i 12 teaterforestillinger og fået sit output belønnet med bl.a. en Grammy, en P3 Pris og flere legater fra Statens Kunstfond.
Web: Tryk her for mere information
|