Det er ikke muligt at søge om en bodplads til Danmarks Smukkeste Festival 2010 længere.
Du er velkommen til at søge igen til næste år, husk ansøgningsfristen er 1. marts 2011.
Her kan du læse mere om hvad du skal gøre for at ansøge om en bodplads.
Salgsboder på Danmarks Smukkeste Festival må kun etableres i bodgaden og kun med skriftlig tilladelse fra Danmarks Smukkeste Festival.
Bodgaden finder du lige uden for selve festivalpladsen, og her finder du et utal af eksotiske og spændende boder.
Boderne forhandler alt hvad hjertet kan begære af ting, smykker og tøj, skægge oplevelser og et væld af madboder med inspiration fra hele verden.
Madboder der får en bodplads, vil blive kontaktet i april måned. Får man ikke en plads på årets festival vil man modtage et skrifteligt afslag per brev eller mail senest 1. maj.
Flytter du i den mellemliggende periode er det strengt nødvendigt, at du sender os en flyttebesked – så vi kan få fat på dig igen
Sådan ansøger du:
Du bedes venligst benytte denne online formular til at sende din bod ansøgning:
Du skal blot udfylde felterne, de felter der er markeret med en stjerne skal udfyldes - til sidst trykker du på ”Send Ansøgning” - og således har du ansøgt om at opstille en Handelsbod på Danmarks Smukkeste Festival.
Danmarks Smukkeste Festival Birkevej 20 8660 Skanderborg Mrk. ”Boder”
Fax. 87 93 44 45
Du skal altid oplyse følgende i din ansøgning:
- Navn og adresse - Tlf. og mobil nr. og emailadresse. - Antal facademeter - Varer (FX: afrikanske figurer, laksepita etc.)
Strøm leveres af festivalen, mod betaling.
Du er meget velkommen til at sende et billede med af din bod. Har du ikke et billede af din bod, kan en stregtegning med mål også bruges.
Husk ansøgningsfristen er den 1. marts 2010
Har du spørgsmål vedr. ansøgning om bodplads, kan du ringe til Stig Andersen på tlf. 21 71 93 93.
Priser og regler:
Salgsboder må kun etableres i bodgaden og kun med forudgående skriftlig tilladelse fra Danmarks Smukkeste Festival.
Bemærk Denne pris pr. facademeter er kun vejledende. Den endelige facademeter pris fastsættes den 1 Januar 2010
Det koster 1.100,- kr. + moms per facademeter for en bod der ikke forhandler mad. Det koster 700,- kr. + moms i en fast strøm-afgift - denne afgift pålægges alle boder.
Madboder, Reklamestande og humanitære boder:
Prisen forhandles individuelt med festivalen. Kontakt festivalen på stig@smukfest.dk
Depositum
Alle boder skal endvidere betales et depositum på 480,- kr. + moms. Dette depositum returneres efter endt nedpakning, såfremt der er ryddet tilstrækkeligt op omkring din bodplads.
Der skal naturligvis løbende ryddes op omkring din bod under festivalen.
Er ovennævnte ikke opfyldt mistes depositum.
Nedenstående regler gælder for bodindehaverne på Danmarks Smukkeste Festival.
Gældende regler:
Festivalen kan aflyse en bod hvis levnedsmiddelkontrollen, Politiet eller Skanderborg Beredskab ikke finder forholdene i orden.
Der må kun sælges fra den anviste plads.
Det er ikke tilladt at medbringe eller sælge helium balloner.
Det er ikke tilladt at medbringe eller sælge smykker med nikkel.
Det er ikke tilladt at medbringe eller sælge laserpenne, oppusteligt slagtøj, og ikke godkendte selvlysende pande- og armbånd. Send en prøve på varen til festivalen.
Det er forbudt at bodypierce uden tilladelse fra festivalen.
Det er ikke tilladt at medbringe eller sælge våben af nogen art.
Der er strømudtag på 220 v. Medbring selv forlængerledning på 20 m. Det er ikke tilladt at tilslutte mikrobølgeovn og varmeovne, da disse slår HFI relæerne ud. Max. 2000 watt pr. bod
Spiseligt og drikkeligt må ikke bruges som præmier i spil og konkurrencer.
Der må max være ét telt til overnatning pr. bod.som skal placeres lige bag ved boden.
Der må kun være et overnatningstelt per bod, og dette telt må max. være 3 x 3 m.
Brandregel relevant for madboder:
Al madfremstilling kun på gas.
Udover de tilkoblede flasker, må der være én 11 kg´s gasflaske i reserve pr. madbod, som er placeret udenfor boden.
Hver madbod skal have en godkendt 6 kg´s pulverslukker og et brandtæppe.
Overtrædelse af ovenstående regler medfører øjeblikkelig bortvisning og inddragelse af depositum.
DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK - TELEFON: 87 93 44 44