Rabat til kørestolsbruger (eller andet handicap med hjælperbehov):
Handicapcamping Campingpladsen er døgnbemandet med hjælpere fra Rygmarvsbrokforeningen.
Beliggenhed Handicapcamping ligger allerførst når man kommer ind på Landsbyen Sølunds område fra Horsensvej
Faciliteter på Handicapcamping: Der er mulighed for strøm til opladning af kørestole, denne er døgnbemandet 2 handicap toiletvogne med bad. Alle handicaptoiletter er aflåste for, at de skal være ledige, når du har brug for det. Mod et depositum på 100 kr. kan du få udleveret en nøgle til alle handicaptoiletter.
Skovskadestuen inde på festivalpladsen, er gerne behjælpelig hvis der skal ordnes noget ved en stol eller andet.
Nøgle til handicaptoiletterne Når du får armbånd på i billetsalget ved hovedindgangen, skal du samtidig lægge et depositum på 100 kr. til en nøgle til de 7 handicaptoiletter som findes på festivalpladsen følgende steder:
Handicapcamping: 2 stk. Hovedindgangen: 1 stk. Ved Happy Hippie Bar: 1 stk. Ved appelsinboden v. Bøgescenerne: 1 stk. Ved P3 teltet 1 stk. Ved Langtbortistan 1. stk.
Du får de 100 kr. igen når du afleverer nøglen retur ved billetsalget senest søndag kl. 22.00
Ved Bøgescenen er der udsigtsplatform
Parkering Biler, også med handicapskilte, skal parkere på langtids P-pladsen i Vrold. Har du handicapskilt i bilen må du køre ind og sætte dit grej af. Du kan også selv blive sat af og din hjælper kan køre bilen ud på P-pladsen. Du kan så blive hentet af en af vagterne. Du kan ringe til vagterne på handicapcamping på tlf. 21 71 93 89 eller skrive en mail på forhånd til denne adresse, handicap@smukmail.dk og blive ledsaget til campingpladsen.
Rabat til ledsager Ifølge serviceloven er der mulighed for at du kan få støtte til at få din hjælper med til festival. Efter servicelovens § 45 ydes der ledsagelse til unge mellem 16 og 18 år, og der kan efter stk. 5 ydes dækning af et beløb svarende til 761 kr årligt til modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen. Samme mulighed har borgeren mellem 18 og 65 år, der modtager ledsagelse efter servicelovens § 97, jf. stk. 7.
Har du hjælperbehov, kan du altid få din hjælper med ind på Danmarks Smukkeste Festival til ½ pris.
Har du et ledsagerkort? Det er ikke et krav på Danmarks Smukkeste Festival, men kan bruges mange andre steder: Læs om ledsagerkort her: >>Tjek dette link til ledsagerkort
Skulle kommunen give afslag på din ansøgning, så kan du få din hjælper ind gratis, mod at du afleverer en kopi af kommunens afslag i Billetsalget v. hovedindgangen. (Denne vil efterfølgende blive overdraget til Dansk Handicapforbund))
Du skal selv købe en almindelig billet hos et af de officielle salgssteder og billetten til din hjælper købes, når du ankommer til festivalen og skal have armbånd på.
På det tidspunkt, hvor du skal have ombyttet din egen partoutbillet til et armbånd, kan du købe max. 5 endagsbilletter til ½ pris til din(e) handicaphjælper(e).
Der kan ikke efterfølgende købes flere rabatbilletter!
Hvis du kun selv har købt en endagsbillet, kan din handicaphjælper ligeledes købe en endagsbillet til samme dag for ½ pris. Selv om der er udsolgt til Danmarks Smukkeste Festival, garanterer vi at du ved ankomst kan købe en billet til din hjælper.
billede_browser_smukfest
DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK - TELEFON: 87 93 44 44