Salget af Campingvogne 2010 åbner sammen med det alm. billetsalg feb. 2010, her vil priser for Campingvogne også blive offentligjort. Vil du have besked, når billetsalget starter, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Capmingvognsområdet er på VESTERMOSEVEJ - se kortet til
højre. Der vil køre gratis shuttlebusser til og fra
området
Når vi siger campingvogn - ja så gælder dette også
campletter, mobilhomes eller kassebiler indrettet til
beboelse.
Blot dit køretøj ikke fylder mere end pladsen, som måler
5,25 m. i bredden og 6 meter i dybden. Det er dog ikke
tilladt at overnatte i varebiler, stationcars eller
personbiler.
Størrelse på Campingvognsplads
Pladsen er 5,25 m. i bredden og 6 meter i dybden.
Campingvognsområdet ligger i forbindelse med morgenmadscafé
og bad.
Kørselsvejledning og yderliger information medsendes når
campingvognsbilletten fremsendes.
Regler på campingvogns-områder
Vær opmærksom på følgende regler for teltcampingområdet:
Efter at du har sat campingvognen på plads, parkere
du bilen på p-pladsen lige ved siden af.
Parkering er på eget ansvar.
Der kører bus i umiddelbarnærhed(Vrold Tværvej) af P-pladsen
til campingvognsområdet og videre til festivalpladsen. –
bussen kører fra mandag før festivalen til mandag efter
festivalen kl. 13.00.
Campingvognen skal placeres indenfor de afmærkede
områder af hensyn til brandrisikoen.
Der er ikke mulighed for tilslutning af strøm eller
vand. Det er ikke tilladt at medbringe generatorer.
Ved campingvognen må der ikke opslås nogen form for
telte, pavilloner, læskærme, fortelte og presenninger.
Det er ikke tilladt at overnatte i personbiler eller
stationcars. Autocampere er tilladt, blot de overholder
målene – se nedenfor.
Al anvendelse af åben ild er strengt forbudt (dog
tillades gasblus i campingvogne). Dette gælder også
(mygge)lys, flagermuslygter, grill mv.
Området omkring din campingvogn skal holdes ryddeligt for
brandbart materiale. Alt affald og brandbart materiale skal
smides i de dertil indrettede sække og affaldscontainere.
Brandveje/friarealer skal holdes frie og ryddelige og må
aldrig blokeres. Håndsprøjter og spande skal altid være
vandfyldte.
Parkering og kørsel i campingvognsområdet er ikke
tilladt for køretøjer uden godkendelse fra
campingvagter.
Får du noget konfiskeret af campingvagten, så husk at få
en kvittering.
Campering sker på eget ansvar. Overtrædelse af de ovennævnte
regler vil medføre bortvisning.
Vær opmærksom på at Danmarks Smukkeste Festival er ansvarlig
overfor brandvæsen og politi.
FAQ (freqently asked questions)
Ofte stillede spørgsmål vedr. campering med campingvogn:
Spørgsmål: Må man slå et fortelt op ved campingvognen?
Svar: Nej - Brandmyndighederne tillader desværre ikke, at der opslåes nogen form for telte ved campingvognen af hensyn til brandsikkerheden.
Spørgsmål: Er der adgang til strøm ved campingvognspladserne?
Svar: Desværre er der ingen strøm på campingvognsområdet.
Spørgsmål: Vi er en flok glade gæster, der ankommer i hver vores campingvogn – kan vi komme til at ligge ved siden af hinanden?
Svar: Ja, de der kommer først skal blot medbringe en kopi af den/de øvrige campingvognsbilletter - så kan pladserne fordeles således, at I kan ligge i nærheden af hinanden.
Spørgsmål: Jeg har indrettet en gammel varebil til et mobilhome - må jeg bo på campingvognsområdet i denne?
Svar: Ja, blot den ikke fylder mere end det tilladte mål på pladsen, som er 5,25 m. i bredden og 6 meter i dybden.
Det er næsten ikke nødvendigt at sige...men campingvagterne glæder sig til at sige velkommen til dig til endnu en skøn festival
Har du flere spørgsmål er du velkommen til at sende en mail til info@smukfest.dk
DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK - TELEFON: 87 93 44 44