Salget af Hotelt 2010 åbner sammen med det alm. billetsalg d. 08-02-2010 kl. 10.00, her vil priser for Hotelt også blive offentligjort. Vil du have besked, når billetsalget starter, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
2 -personers hotelt sælges uden billet til festivalpladsen. 4- personers hotelt sælges uden billet til festivalpladsen.
Vil du bo lige ved siden af festivalpladsen?
Vil du gerne bare ankomme, smide din bagage i dit eget opslåede telt og starte festen?
For det luksuriøse publikum, der gerne vil bo tæt på festivalpladen og nyder at kunne ankomme til et telt, der er slået op og byder dig velkommen – Så er et Hotelt på Skanderborg Hus, Sølund eller på Stadion lige noget for dig.
Danmarks Smukkeste Festival tilbyder et overflødighedshorn af komfort og velvære på Hotelt...til dig, der er for magelig til at bruge de små sølvgrå.
Et stort antal dobbelt værelser og mindst lige så mange suiter i teltform, står til rådighed på alle tider af døgnet når festivalens publikum vælger at ankomme.
I receptionen får du udleveret nøglen til dit forudbestilte telt.
Spejdersport har et udsalg i bodgaden, hvor du kan købe liggeunderlag, soveposer og andre fornødenheder.
Alt sammen 100 % hotel og alligevel 100 % festival.
Historien
"Kunne man ikke forestille sig et område på campen, hvor teltene til vores gæster, allerede er slået op, når gæsterne ankommer til festivalen?"
Teltene blev indkøbt, og teltene blev slået op. Få dage efter rykkede de første Hotelt festivalgæster ind - og sikke en succes.
Festivalgæsterne elskede denne idé allerede fra det første år. Naturligvis med småjusteringer efter det første år - f.eks. indkøbte festivalen i år 2, flere forskellige farve telte - hvilket en sen nattetime, kunne være en ganske god hjælp for at finde netop det helt rigtige felt med det helt rigtige telt.
På Danmarks Smukkeste Festival er vi glade for, at vi har mulighed for at benytte Sølunds arealer til Hoteltgæsterne.
Vi henstiller til alle campisterne på Sølund om at tage hensyn til, at de er på besøg i en landsby. En landsby, som er hjem for fysisk- og psykisk handicappede mennesker. De bor der og har krav på respekt fra alle gæster. Respekten beder vi jer vise ved at holde orden på området og forstå, at der er et helt specielt behov for nattero.
Derfor klassificeres Landsbyen Sølund som ”Stille camping”.
Lad ikke mad ligge og flyde. Brug skraldespandene. Del ikke ud af alkoholiske drikke til de mennesker, der bor på Sølund. Gerne en kop kaffe eller en vand.
Det eneste du behøver er dit soveunderlag, sovepose og dit gode festivalhumør.
liggeunderlag og sovepose, kan købes i Spejdersports bod som ligger ved hovedindgangen.
Bemærk! Hoteltbilletten UDEN adgang til festivalpladsen, den skal du købe ved siden af. Du køber altså hotelt og billet til fesivalpladsen hver for sig.
Teltene vil i år være opdelt efter farver og mønstre, så det bliver lettere at genkende feltet hvor teltet er placeret.
Teltet er din ejendom og skal ifølge campingreglerne være fjernet fra campingområdet senest mandag kl. 14.00 efter Danmarks Smukkeste Festival. Efterlades teltet vil det blive bortgivet til velgørenhed.
Kan jeg køre bil til området? Nej, det kan du ikke. Vejen vil være afspærret af en bom. Det anbefales at tage en af festivalbusserne ind til området, disse kører fra banegården i pendulfart. Kan du ikke undvære bilen, så parker på parkeringspladsen i Vrold, og tag en bus herfra til Hoteltområdet. Følg motorvejsafkørsel 53, og følg skiltene.