| |
Trolle & Tormod - DJ Skummetmælk
Scene:
Blusen
Spilledag:
Fredag - d. 12-08-2011
Spilletidspunkt:
13.45
Sammen med deres gode ven DJ Skummetmælk, inviterer Trolle og Tormod indenfor til et sandt musikalsk festfyrværkeri, hvor fællessang med børnene sagtens kan ske i form af et regnestykke! “9 sange man kan lære noget af – og 1 sang om en makrel” kaldte Trolle og Tormod deres forrygende debutplade, hvor sangene hedder sådan noget som “Aben Anna”, “Hvassaa” og “Vokaler Har En Fed Lyd”. Det fine album er oven i købet produceret af selveste Pharfar fra Bikstok Røgsystem – et band Trolle og Tormod også har spillet sammen med. Trolle og Tormod har efterhånden optrådt flere hundrede gange med deres farverige show – på alt fra biblioteker og institutioner til festivaler. Bl.a. adskillige gange på Langelands Festivalen, hvor de har været del af Bubbers store børneshow.
Enkelte skarpe børn vil måske også genkende Trolle og Tormod fra sangen “Beatbox Åh Beatbox”, som de har lavet sammen med børne-tv-værten Chapper.
|
|
|