| |
Carpark North
Scene:
Bøgescenerne
Spilledag:
Lørdag - d. 08-08-2009
Spilletidspunkt:
19.45 - 21.00
En af tidens hotte tendenser er såkaldt “Participatory design” – ideen om at forbrugerne vil have medindflydelse på, hvordan eksempelvis det tøj de går i skal se ud. En tendens Carpark North tilsyneladende bakker op om - hvorfor de i februar i år simpelthen bad publikum om at filme en planlagt video til tracket ”Save Me From Myself”. De kunne bare medbringe kameraer eller mobiltelefoner til koncerterne – og efterfølgende blev molevitten klippet sammen til den energiske video man i dag kan se på Youtube eller på bandets hjemmeside. Om næste skridt er at involvere fans i skabelsen af et kommende album melder historien ikke noget om – men Carpark North har nu også selv været så rigeligt i stand til at skabe store sange i deres levetid. Senest omtalte ”Save Me From Myself”, der sammen med ”Shall We Be Grateful” (platinbelønnet single!) kom fra bandets tredje album, guldsælgeren ”Grateful” fra 2008. ”…hold kæft hvor kan de drenge deres kram, når det kommer til iørefaldende og velklingende pop- eskapader. Og når stort set alle numre printer sig fast med tolvtommer-søm allerede under første gennemlytning, må man bøje sig i støvet” (citat Soundvenue). Carpark North diverterer stadig med den effektive blanding af elektronik og skarptskåret rockband, der har været udgangspunktet – både på debutalbummet ”Carpark North” (2003) og opfølgeren ”All Things To All People” (2005). Carpark North er også i 2009: Lau Højen (vokal og guitar), Søren Balsner (bas, keyboards) og Morten Thorhayge (trommer).
|
|
|