| |
Guns Tribute
Scene:
RytmeHans
Spilledag:
Fredag - d. 07-08-2009
Spilletidspunkt:
01.30 - 02.45
Noget af det sværeste ved at være coverband, må være at vælge det rigtige band at kopiere. Det må eks. være ret svært at være Beatles-cover-band – for når man på et eller andet tidspunkt har lært alle sangene, ja så er det altså også slut, der kommer heller ikke flere. Sådan har det vel egentlig også set ud for et band som Guns Tribute – da verden vel efterhånden helt havde afskrevet ”Chinese Democrazy”, det album Guns´n´Roses havde truet med i årevis. Og djævelme om så ikke det pludselig udkommer i november 2008 – omtrent 15 år efter det forrige Guns´n´Roses album ”The Spaghetti Incident”. Så det betyder altså at Guns Tribute har været nødt til hårdt arbejde i øvelokalet, hvis de altså har fået aktualiseret repertoiret. Men i så fald betyder det bare, at vi nu kan præsentere en endnu skarpere hyldest til et af den hårde rocks største orkestre overhovedet. Guns Tribute blev dannet i 2003 – og fra starten har det være ambitionen at levere de store numre fra Guns´n´Roses repertoire, så nøjagtigt som muligt. Minutiøst er sangene blevet lyttet af i originalversionerne – og i øvelokalet er der derefter tilføjet et twist af Guns´n ´Roses´ egne liveudgaver, til et resultat der er særdeles overbevisende. Så trænger du til tråd – så kom og genhør klassikere som ”Paradise City”, ”Sweet Child O´ Mine” og Welcome To The Jungle”, måske oven i købet suppleret med helt nye Guns- træffere.
|
|
|