| |
Flødeklinikken
Scene:
P3 Scenen
Spilledag:
Fredag - d. 08-08-2008
Spilletidspunkt:
13.00
Nyt skud på den vidtvoksende stamme af unge danske bands med forkærlighed for hip hop, reggae, soul og funk, men hvor beats og bevægelse i dette tilfælde leveres af sprællevende musikere. Flødeklinikken stammer fra Århus og omegn. Sproget er dansk, og teksterne er hentet fra hverdagen og virkeligheden, som den ser ud omkring bandets syv musikere: “Hvis du vågner op i morges og i morgen/uden penge til dagen og vejen/Så må du vende dig til smagen af regn/Bli aldrig overlegen” (fra sangen ”Imorges Og Imorgen”). Flødeklinikken leverer en velgørende behandling af velturneret rap og catchy omkvæd, og du har det forhåbentlig meget bedre efter at have swinget, gynget og duvet til bandets funky og vedkommende musik. Helbredt – who knows? Men der er under alle omstændigheder mere at hente på det debutalbum, der efter planen udkommer i løbet af efteråret. Flødeklinikken er: Emil “Pek” Falk (guitar), Frederik “Fab 5 Freddy” Carstens (trommer), Mads “Massive” Ebbesen (bas), Sarah “Mamma” Mariegård (keyboards), Peter Plus (scratch), Laublau (rap) og Damp (rap).
|
|
|