| |
The Dreams
Scene:
Bøgescenerne
Spilledag:
Fredag - d. 08-08-2008
Spilletidspunkt:
11.00
Årets mest omdiskuterede indslag ved Dansk Melodi Grand Prix var uden tvivl det Færøske Post Punk Band, The Dreams, og deres sang, “La Mig Være”. Afleveret af et sortklædt orkester med masser af kohl omkring øjnene og musikalsk i slægt med Green Day, var The Dream langt fra Dansk Grand Prix-Tradition – og tak for det. Det blev dog ikke til sejr, eller noget der lignede for The Dreams, der til gengæld havde fået, hvad de kom for: muligheden for at gøre opmærksom på sig selv og på det album, der var lige om hjørnet. Og at der bestemt var teenagere, der havde lagt mærke til the dreams, kunne man efterfølgende se på Drs Boogie Listen, hvor bandets egen video til “La Mig Være” gik direkte ind som #1. The Dreams har efterhånden eksisteret i fire år – dannet af fire musikere der, trods succes hjemme på Færøerne, søgte mod danmark og den endnu større verden i jagten på et gennembrud. I 2005 var The Dreams blandt de 3000 bands i den store internationale konkurrence, MTV Acut, hvor de endte på en fornem tredjeplads. I Danmark spillede gruppen i 2006 på Spot Festival og blev senere opdaget af produceren og sangskriveren Chief One, der overtalte dem til at synge på dansk. Chief One er også medsangskriver på “La Mig Være” og har siddet bag knapperne på debutalbummet “Den Nye By”, der udkom i februar i år, med flere rastløse pop-punksange om livet set og oplevet af The Dreams: Hans Edward (vokal og guitar), Corfitz (guitar), Eirikur (bas) Og Heini (trommer).
|
|
|