| |
Festmaskinen
Scene:
Stage100 (Den Blå Planet)
Spilledag:
Søndag - d. 12-08-2007
Spilletidspunkt:
01.15
“Du kan roligt tage navnet helt bogstaveligt”, lyder mottoet for dette orkester – der ved hjælp af hits fra de sidste 60 års musikhistorie, gør hvad de kan for at leve op til de gode intentioner. Festmaskinen spiller alt fra Barry White til Elvis, fra Oasis til Jerry Lee Lewis, fra Doobie Brothers til Bamses Venner – og fra The Beatles til Gasolin.
Bandet har i årevis sat gang i både store og små fester – med et ganske særligt højdepunkt nytårsaften 2003, hvor Festmaskinen var hyret til at stå for underholdningen i præsidentpaladsets ballroom i Almaty, Kasakhstan. Det gik rigtig godt – og kulminerede da Kasakhstans præsident endte med at sætte sig bag trommerne! Udover på denne måde at agere politisk backing – har musikerne i Festmaskinen også spillet med navne som bl.a. Anders Blichfeldt, Poul Krebs, Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og mange andre danske topnavne, så det må siges at være et hold musikere med referencerne i orden på alle måder, der her er indkaldt for at lukke og slukke med maner, efter fem dages forrygende fest fra Stage 100.
Så gi’ den bare gas, det er absolut sidste chance du får på Danmarks Smukkeste Festival anno 2007!
|
|
|