| |
Unite
Scene:
Stage100 (Den Blå Planet)
Spilledag:
Søndag - d. 12-08-2007
Spilletidspunkt:
17.30
Med forbilleder som N’Sync, Boyzone og Westlife er Unite et dansk fuldblods forsøg på at lave et boyband med internationale ambitioner. Som genren kræver det, er også Unite sammensat af fire sangere med vidt forskellige geografiske såvel som musikalske forudsætninger – med håbet om at forskellighederne i sidste ende styrker helheden.
Unite består således af: Isaac, hvis morfar var Ugandas ambassadør i Danmark og i hvis barndomshjem den musikalske menu stod på soul. Salar’s forældre stammer fra Irak og den arabiske musik var en festlig del af hans opvækst. Laurie har en filippinsk mor, der lærte ham alt om Asiens pop-kultur – og J.B., fjerdemanden i Unite, har en far, der i sin tid var med i et dansk 80er rockband, hvilket naturligvis har smittet af på sønnike.
Unite blev opdaget af Lars Quang, der er dansk specialist udi boybands og velklingende popmusik – og som i sin tid også var bagmand for C21. Kvartetten fik pladekontrakt med giganten Universal – og i oktober sidste år kom debutalbummet “Unite”, der indeholdt såvel egne sange som kompositioner fra stærke kræfter som Steve Mac og Wayne Hector (Westlife), Robbie “C’est La Vie” Nevil, Søren Rasted og Claus Noreen (Aqua). Så er du til dansetrin, flerstemmig sang og sprød popmusik – så er du sandsynligvis også til Unite. Her er de!
|
|
|