Guns Tribute

Scene:
Stage100 (Den Blå Planet)
 
Spilledag:
Fredag - d. 10-08-2007
 
Spilletidspunkt:
01.30
 














Mens verden, efter mere end 10 års ventetid, stadig har et nyt studiealbum fra Guns’n’Roses til gode– kan vi heldigvis her præsentere en fin erstatning i form af et band, der leverer en vaskeægte hyldest til et af den hårde rocks største orkestre overhovedet. Guns Tribute blev dannet i 2003 – og ambitionen var fra starten at levere de store numre fra Guns’n’Roses repertoire, så nøjagtigt som muligt.
Minutiøst er sangene blevet lyttet af i originalversionerne – og i øvelokalet er der derefter tilføjet et twist af Guns’n’Roses’ egne liveudgaver, til et resultat der er særdeles overbevisende. Guns Tribute spiller sange fra alle udgivelser, der kom fra Guns’n’Roses i perioden 1987-1993 – sange der skulle vise sig at have power nok til at blive indlemmet i rockmytologien.
Så kom og genhør klassikere som “Paradise City”, “Sweet Child O’ Mine” og “Welcome To The Jungle” – her serveret af Christian (vokal), Stefan (lead guitar), Niels (rytme guitar), Thomas (bas og kor) og Steffen (trommer og kor).
PS: skulle Guns’n’Roses i mellemtiden nå at få sendt “Chinese Democracy” på gaden – så skal Guns Tribute også nok nå at få lyttet den af og give et par smagsprøver her i teltet!

 

Besøg bandets hjemmeside

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK