Starfighter 2006 - 3. pladsen

Scene:
Den Blå Planet
 
Spilledag:
Fredag - d. 11-08-2006
 
Spilletidspunkt:
18.45 - 19.15
 
Af gode og indlysende grunde har vi ikke noget navn på netop denne optrædende – og ved faktisk ikke om der er tale om et band eller en solist, eller for den sags skyld om musikken er Hip Hop, soul, syre, rendyrket pop eller noget helt femte. Til gengæld er vi ret sikre på, at det nok skal blive en god oplevelse – thi bandet/solisten har for at være kommet hertil, været meget igennem forinden. Først er der sendt en demo ind af en sådan kvalitet, at den har sikret deltagelse i Starfighter 2006 finalen. Og der har performancen været så overbevisende – at de skarpe og hårde, men også retfærdige dommere har fundet den værdig til en tredje plads i konkurrencen. Og koncerten her er netop tredje præmien i Starfighters 2006 – så herfra bare tillykke med den fornemme præstation til bandet/solisten.
Og til publikum: mød op og få et glimt af hvad der rører sig lige nedenunder playlisterne i radio og tv.
 

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK