Blue Foundation

Scene:
Planet Voice
 
Spilledag:
Lørdag - d. 12-08-2006
 
Spilletidspunkt:
22.45 - 00.00
 
Stemninger af støv, regnvejrsdage og morgengry, blander sig med tunge beats og udefinieret længsel i Blue Foundations musik. Nok er udgangspunktet Trip Hop og Electronica – men hos Blue Foundation tilføjes elementer fra både klassisk, rock, pop og jazz og resultatet er sange der både er luftige og søgende og alligevel varmt nærværende.
Blue Foundation blev dannet tilbage i 1997 og albumdebuterede i 2000 med “Blue Foundation”. Fire år efter kom gennembrudsalbummet “Sweep Of Days”, der endte med at sælge langt over 20.000 eksemplarer – og som gav Blue Foundation både en Steppeulv og en DMA-award (for Årets Danske Urban Udgivelse). Seneste udspil fra Blue Foundation er 7-track mini-albummet “Dead Peoples Choice”, der både rummer nye sange og alterantive versioner og remixes fra “Sweep Of Days”.
Et nyt album er under indspilning – og vi kan jo håbe at bandet benytter lejligheden her til at introducere nyt materiale. Blue
Foundation er: Tobias Wilner (DJ), Kirstine Stubbe Teglbjærg (vokal), MC Jabber (vokal), Bo Rande (trompet og keyboards), Sune Martin (bas) og Tatsuki Oshima (vinyl manipulator).

 

Besøg bandets hjemmeside

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK