| |
Kira & The Kindred Spirits
Scene:
RytmeHans
Spilledag:
Torsdag - d. 05-08-2004
Spilletidspunkt:
18.45 - 20.00
"Kira and the kindred spirits er en så overvældende oplevelse i omegnen af for-reven blues, ramsaltet rock til alle åbne sår og en nøgen sårbarhed, at man får lyst og bandet, mod alle tænkelige dårligdomme høre det" – skrev Politikens anmelder,efter at have oplevet den karismatiske sangerinde tænde op under Kira Skov som har lagt navn tilbandetvarukendt for de fleste, da hun i juni 2002 udgav albummet "Happiness Saves Lives". Men som de fleste kunne gætte, ikke mindst efter at have læst sangteksterne, var der levet liv i overflod bagved den smerteligt rå og rørende stemme. Som del af bandet Butterflies Species (med baser i London og Los Angeles og bl.a. trommeslageren Laust Sonne blandt medlemmerne), havde Kira i årevis kæmpet for at få gang i karrieren. De var flere gange mere end tæt på store guldrandede amerikanske kontrakter – men ustabilitet fra bandets anden sanger, Eve, gjorde efterhånden projektet umuligt. Desillusioneret og klar til en ny start, vendte Kira hjem til Danmark i vinteren 2001 og dannede bandet The Kindred Spirits. Med i bagagen var de sange der kom til at udgøre debutalbummet. Sange om store emner som svigt, begær og kærlighed af den slags man brænder sig på – og sange bygget på livserfaring, som i det der kunne være et selvportræt, "Story Of A Girl": She´s wild and wise of sorrow/She´s got a library of sad tales/and tears for you to borrow… Kira er blevet sammenlignet med eks. PJ Harvey og Janis Joplin – og har noget af det samme intense temperament som disse to. Og nok var albummet stærkt – men endnu stærkere står Kira i levende live og i front for sit tætte og medlevende band. Kira And The Kindred Spirits var blandt navnene i det store danske musikfremstød i Cannes, tidligere på året – og at dømme efter pressens rapporter derfra, var det også hende der løb med det meste af den internationale opmærksomhed ved den lejlighed. Her er chancen for at checke Kira og de besjælede ånder ved selvsyn: Kira Skov (the voice), Jesper Lind (trommer), Rune Kjeldsen (guitar og kor), Orson Wajih (bas) og Maria Køhnke (orgel og kor).
|
|
|